Artikel gennemgået og godkendt af Dr. Ibtissama Boukas, læge med speciale i familiemedicin
Kør fingrene over din colonne vertebrale. Du vil mærke knoglefremspring langs midterlinjen. Hver "bule" eller "bold" filt refererer til en spinøs proces.
Hvad er den spinøse proces, og hvad gør den? Denne artikel forklarer anatomien og flere vigtige detaljer relateret til denne struktur af rygsøjlen.
Gå direkte til det afsnit, der interesserer dig
Definition og anatomi
Den spinøse proces er et knoglefremspring på den bageste (bagerste) del af hver hvirveldyr. Den spinous proces rager frem, hvor laminae mødes ved den bageste bue af en hvirvel.
Hver spinøse proces er et fastgørelsespunkt for musklerne og ledbåndene i rygsøjlen. De fleste af de muskler, der er knyttet til det, fungerer som spinale ekstensorer. Visse muskler på den anden side virker også ved at tillade rotation af ryghvirvler som de er knyttet til.
Størrelsen, formen og retningen af hver spinøs proces varierer meget fra en region af rygsøjlen til en anden. Disse knoglefremspring er således forskellige på cervikal niveau sammenlignet med dorsalt niveau, som også er anderledes på lændeniveau.
Interessant kendsgerning: De spinøse processer er ikke helt lige langs rygsøjlen. Det er faktisk muligt for en spinøs proces at afvige lidt til venstre eller højre for midtlinjen.
Dette kan være en kilde til forvirring, da nogle vil forbinde dette fænomen med en hvirvelbrud eller a forskudt hvirvel. Sådan er det ikke.
Patologier relateret til rygmarvsprocessen
A cervikal forstuvning (med stress i hyperekstension af nakken) kan forårsage spinøs procesbrud. Denne type brud opstår normalt i den øvre del af rygsøjlen. Det drejer sig hovedsageligt om den 6. og 7. nakkehvirvel (kaldet C6 og C7) og den første ryghvirvel (kaldet D1).
Disse brud kan også opstå efter en voldsom sammentrækning af trapezius- eller rhomboid-musklen. Dette er oftest et avulsionsbrud.
Frakturer på dette niveau er normalt mindre og har en god langsigtet helingsprognose uden følgesygdomme. De behandles typisk med immobilisering i 4 til 6 uger med en cervikal krave.
Endvidere la Baastrups sygdom er en såkaldt interspinøs kontaktartropati. Det er defineret af tilstedeværelsen af et led mellem de spinøse processer. Dette led dannes på en unormal måde.
En sundhedsprofessionel (såsom en fysioterapeut, fysioterapeut eller osteopat) regelmæssigt vurderer mobiliteten og følsomheden af rygmarvsprocessen i sin kliniske undersøgelse af cervikal rygsøjle, ryg og lænd.
For eksempel vil han palpere den spinøse proces af hver hvirvel på udkig efter smerte, hypomobilitet (manglende bevægelse, hvilket betyder ledstivhed) eller hypermobilitet (overdreven bevægelse, der indikerer potentiel ustabilitet).
Afhængigt af hans resultater vil han justere sin behandlingsplan og anvende mobiliseringsteknikker. For eksempel vil meget blide mobiliseringer desensibilisere regionen og reducere smerter i den pågældende rygmarvsproces. Eller mere aggressive mobiliseringer vil øge mobiliteten af et stivt vertebralt segment.
Medicinsk billeddiagnostik gør det også muligt at observere integriteten af rygmarvsprocesserne og at udelukke skader såsom brud (røntgen- eller CT-skanning), ligamentløsning eller muskelskade (MRI).
Var denne artikel nyttig for dig?
Angiv din påskønnelse af artiklen
Læsernes vurdering 4 / 5. Antal stemmer 5
Hvis du har haft gavn af denne artikel
Del det gerne med dine kære
Tak for dit afkast
Hvordan kan vi forbedre artiklen?
Anas Boukas( Fysioterapeut, fysioterapeut, konsulent )
Jeg hedder Anas Boukas og er fysioterapeut. Min mission? At hjælpe mennesker, der lider, før deres smerter forværres og bliver kroniske. Jeg tror også på, at en uddannet patient i høj grad øger deres chancer for helbredelse. Det er derfor, jeg har skabt Healthforall Group, et netværk af medicinske websteder, i samarbejde med flere sundhedsprofessionelle.
